Finalebordet ved NAPT Los Angeles er fundet

Da spillet Tirsdag ved NAPT Los Angeles Main Event blev genoptaget var der 18 spillere tilbage i den store turnering som bliver spillet på The Bicycle Casino. Nu er de sidste 8 spillere fundet og finalebordet er klar til at blive spillet og det er med et velkendt navn helt i spidsen.

Mercier leder an

Jason Mercier der gang på gang det sidste stykke tid har imponeret alt og alle ved hans gentagne flotte præstationer i de store turneringer både live og online på hjemmebanen PokerStars, har fået kæmpet sig op i en stack på 3.800.000 chips der gør at han ligger på en komfortabel 2. plads inden finalebordet bliver spillet idag.

Cristopher Demaci som ellers er et forholdsvis ukendt navn ligger stadig i top som chipleader og med en stack på over 6 millioner chips bliver det måske en hård kamp mellem ham og Jason Mercier om hvem der tager trofæet og de $725.000 hjem der venter til vinderen af turneringen.

701 spillere valgte at stille op i turneringen der har et buyin på $5.000 og derfor venter der massive præmier til alle de resterende 8 spillere som idag tager den endelige kamp op. De danske spillere S’ren Kongsgaard, Kim Frederiksen og Lars Bønding måtte desværre alle forlade turneringen på et tidligt tidspunkt.

Chip counts er som følger

1. Christopher Demaci 6.283.000

2. Jason Mercier 3.800.000

3. Ray Henson 3.268.000

4. Jacob Toole 1.975.000

5. Joe Tehan 1.907.000

6. Michael Binger 1.670.000

7. Anh Van Nguyen 1.058.000

8. Al Grimes 982.000

Præmierne for finalebordet ser således ud

1. $725.000

2. $440.000

3. $250.000

4. $195.000

5. $145.000

6. $114.000

7. $84.857

8. $60.000

Mon ikke Jason Mercier ligner det bedste bud på en sejr, der er ihvertfald ikke andre af de tilbageværende deltagere der umiddelbart forbindes med store resulater, men som alle ved kan alting ske når først kortene er i luften.